top of page

Laktattest - hvis du vil have præcise træningszoner





Som cykelrytter søger vi konstant måder at forbedre vores præstation på. Måske har du hørt om laktattest som en metode til at finjustere din træning og opnå bedre resultater. Lad os dykke ned i, hvad laktattest er, og hvordan det kan hjælpe dig som cykelrytter.


Hvad er laktat og hvorfor er det vigtigt?

Laktat er en kemisk forbindelse, der dannes i dine muskler under intens træning. Det dannes, når kroppen producerer energi ved at nedbryde kulhydrater uden tilstrækkelig ilt. Du kender måske laktat som den "skyldige" bag det frygtede syrebad, der opstår i dine ben under hårde træningspas. Men laktat er mere end bare en skurk; det er faktisk en nyttig indikator for din krops præstation.


Laktattest og træningszoner

Laktattest indebærer at måle mængden af laktat i dit blod ved forskellige træningsintensiteter. Dette gør det muligt at opdele dine træningszoner baseret på dine individuelle laktatniveauer. Disse zoner hjælper dig med at tilpasse din træning til dine krops unikke behov. Dette er især vigtigt for at ramme din zone 2 træning spot on.


Laktat zoner

Zone 1: Kendt som den aerobe zone, her er træningsintensiteten lav til moderat. Dette svarer til let til moderat træning. Dine laktatniveauer forbliver stabile, og der er en minimal ophobning af laktat i blodet. (for at gøre det hele meget forvirende, så der det i denne zone vi ligger når vi træner vores zone 2 træning)

Zone 2: Den aero-anaerobe zone, er moderat til høj træningsintensitet. Dette er den zone, hvor laktatniveauer begynder at stige gradvist. Træning i zone 2 er udfordrende, men kan forregå over længere tid. Dette er typisk din tempozone, hvor du føler en vis grad af anstrengelse, men kan opretholde det i en time eller længere.

Zone 3: Også kendt som den anaerobe zone. Dette er den zone, hvor laktatniveauet stiger hurtigt. Træning i Zone 3 er udfordrende og intens. Du vil opleve hurtig træthed denne zone. Dette er typisk din intervalzone, hvor du udfører korte og intense træningsintervaller.


Mellem disse zoner ligger vores nøgle til at optimere vores træning, Disse er kendt som LT1 og LT2


LT1 Aerob tærskel: Er den træningsintensitet, hvor dine laktatniveauer begynder at stige gradvist. Dette punkt markerer overgangen mellem de aerobe og anaerobe energiproduktionssystemer.

LT2 Laktat tærskel: Er det punkt, hvor dine laktatniveauer begynder at stige hurtigt. Dette markerer begyndelsen af den anaerobe zone. Træning over LT2 er udfordrende og intens og svarer til Zone 3 i en laktattest.


LT1 og LT2 vi finder i en laktattest.

Graft der viser udviklingen i laktat under en laktattest

En af de store fordele ved laktattests er, at det er taget højde for individuelle forskelle. Hver person har en unik laktatprofil, hvilket betyder, at du kan reagere anderledes på træningsbelastning end din træningsmakker. Ved at forstå dine laktatniveauer kan du finjustere din træning og undgå overtræning.


Fordele ved Laktattest som cykelrytter

Træningsoptimering:Ved at tilpasse din træning til dine laktatniveauer kan du opnå bedre resultater på kortere tid.


Undgå overtræning: Overtræning kan føre til skader og forringelse af din præstation. Laktattest hjælper med at identificere dine grænser og undgå overtræning.


Specifikke Mål: Hvis du arbejder mod specifikke mål, såsom forbedring af din FTP eller din evne til at klare hårde stigninger, kan laktattest give dig de nødvendige data til at nå disse mål effektivt.


Hvordan Fungerer Laktattest?

Laktattest udføres normalt med sammen med en træner hvor der bliver taget små blodprøver gennem fingerespidsen med en lille fingerprikker. Resultaterne bruges derefter til at opbygge din personlige laktatprofil og opdele dine træningszoner.


Laktat test et værktøj til den abitiøse cykelrytter

Laktattest er en stærkt værktøj som alle ambitiøse cykelryttere bør få taget. Det giver dig mulighed for at træne mere målrettet, undgå skader og nå din mål. Det er en investering i din præstation og sundhed som cykelrytter.


Vil du testes så du kan forbedre din cykeltræningtræning?


Er du interesseret i at forstå din krop bedre og finjustere din cy keltræning? Nu har du muligheden for at få en omfattende laktattest og en detaljeret testrapport med præcise zoner til din cykeltræning. Kontakt mig her for at planlægge din laktattest. Til og med 15 december tilbyder jeg enenestående rabat:


Kun 1000kr. for laktattesten (normalpris 1500 kr). Dette er din chance for at optimere din off season træning og nå dine mål hurtigere og mere effektivt. Tilbuddet gælder resten af året (2023)







bottom of page